På den ene side tales der utroligt meget om stress. Om hvor travlt vi alle har. Nogen gange kan det synes som om, man helst skal være lidt "stresset", for på den måde signalerer man, at man har et aktivt liv, og at man er vigtig. Men travlhed er ikke stress.

På den anden side er der den mere langvarige stress. Den udmattende. Den som giver stress symptomer og dårligere trivsel. Den tales der ikke helt så meget om. For den forbindes ofte med svaghed, og at man ikke er i kontrol. 

Det er et stort problem for de mennesker, der rent faktisk rammes af stress i en sådan grad, at det er vanskeligt at opretholde god livskvalitet i hverdagen. Nogen sygemeldes. Rammes af skyldfølelse. Hvorfor er det mig, der får stress? Er det mig, der bare ikke kan klare det samme som de andre?

Men det giver ikke mening at tale om skyld. Stress er aldrig kun den enkeltes problem. Det opstår som en belastning i de relationer og situationer, vi indgår i. Når de krav vi mødes af (enten fra andre eller os selv) ikke står mål med de ressourcer, som vi i øjeblikket har til rådighed. Det er ofte pligtopfyldende, engagerede mennesker, der rammes af stress. Som gerne vil gøre tingene godt, men som kan have svært ved at mærke og sige fra, når grænserne er nået. 

Stress kan også opstå, når vi omvendt har flere ressourcer til rådighed, end der er efterspørgsel på (krav). Det ses bl.a. hos mennesker, der har et arbejde, hvor de ikke får lov at udnytte deres komptencer. Eller hos arbejdsløse der gerne vil bruge deres komptencer, men hvor de oplever, at de slet ikke er efterspurgt. Stress handler meget om tanker - om hvad der skal ske eller ikke ske.

​Uanset hvad er der brug for, at vi taler om stress. Ikke om travlhed, men dér hvor vi begynder at være så pressede, at symptomerne melder sig.

Der er brug for, at vi er mere opmærksomme på hinanden og spørger ind til, hvordan det egentligt går. For det kan være svært at forklare, at den stress, som alle tilsyneladende snakker om, er mere end bare travlhed, og at den begynder at have konsekvenser. Stress er ikke indbildning men kan rent faktisk måles (læs mere her).

Så hjælp dig selv, din partner eller kollega hvis denne har svært ved at sige fra. Ofte er hårdt stressramte de sidste til at se symptomerne, fordi de vænner sig til dem, ikke har overskuddet til at handle på dem, og tænker, at det nok går over af sig selv. Men det gør det ikke, med mindre der gøres noget ved dét, der har udløst stressen.

​FÅ MINIGUIDEN "5 trin til en hverdag uden stress":

Jeg giver samtykke til at modtage nyhedsbreve samt at mine data behandles i henhold til gældende privatlivspolitik

Der er rigtig meget, vi kan gøre for at sænke stressniveauet. At have fokus på kost og søvn og ikke mindst afslapning er nogle af de ting, der virker rigtigt godt til at få stressniveauet ned. Især mindfulness, hvor man kommer fra hoved og ned i kroppen, har en god - og videnskabeligt bevist - effekt. 

Men vi må ikke glemme også at have fokus på årsagen bag stressen. Hvad skyldes DIN stress? Er det ren og skær travlhed over en kortere periode, ja så kan du med fordel koncentrere dig om ovenstående metoder til stressreduktion - og så sørge for at prioritere det.

Men bunder stressen også i andre ting såsom dårlige arbejdsrelationer eller personlige handle- eller tankemønstre, som vi gentager og ikke rigtig får gjort noget ved, ja så er ovenstående ikke nok. Så vil vi nok kunne reducere stressen, men vi slipper ganske enkelt ikke helt af med den. 

Med andre ord: Det er uhyre vigtigt at arbejde med stressreducerende ting som at skabe ro, rammer for en god søvn osv. Det er også oftest en forudsætning for overhovedet at kunne komme til at arbejde med årsagerne til stress! Men får du ikke også arbejdet med selve årsagen til stressen, så vil den stadig sidde i krop og sind.

Tag fat om roden
Og hvordan får man så sat fokus på selve årsagerne? Ja det kræver et lidt større arbejde, men resultatet skal nok vise sig, hvis man aktivt arbejder med det og er vedholdende.

Èn af måderne kan være at gøre sig helt klart, hvad man har indflydelse på, og hvad man ikke har. Meget ofte kredser vores tanker om ting, vi egentlig ikke har ret meget indflydelse på, og det er spild af energi. Det kan fx være ting andre mennesker siger eller gør, eller fyringsrunder på jobbet.

Vær bevidst om, hvad du kan gøre noget ved, og koncentrer så din energi omkring det. Dernæst: Er det noget du vil handle på? Hvordan? Og hvornår? Lav konkrete aftaler med dig selv, så du får gjort noget ved det, der bliver ved med at stresse dig.

Hvis man for alvor vil slippe stress, også den slags der måske har tæret i årevis og tømt én for al energi, er det altså ikke nok at sørge for ro, selvom dette også er vigtigt. Der er brug for også at tage fat om årsagerne, hvis man vil slippe stress for altid. Derfor er min rådgivning altid opdelt i tre faser:

1. Genskab energibalancen med konkrete stressreducerende værktøjer
2. Håndtér årsagerne til stress og få større kontakt til dig selv og dine inderste værdier.
3. Fasthold et stressfrit liv gennem nye vaner og indsigter, og via konkret handlingsplan. 

Faserne lapper over hinanden, og det er individuelt, hvor meget hver fase fylder for den enkelte. Det vigtigste er jo at tage udgangspunkt i DIN situation. Se mere her

​FÅ MINIGUIDEN "5 TRIN TIL EN HVERDAG UDEN STRESS":

Jeg giver samtykke til at modtage nyhedsbreve, samt at mine data behandles i henhold til gældende privatlivspolitik

Har du gennem længere tid overhørt, hvad din krop forsøger at fortælle dig? Måske fordi du har tænkt, at det nok løser sig af sig selv, men uden at dette er sket?  

Signaler på stress kan opleves meget forskelligt fra person til person, men der er alligevel nogle ting, som ofte går igen:

1. Manglende koncentration og overblik
Stress er en fysiologisk reaktion, der bl.a. kan måles i hjernen, og et af de første tegn på stress er, at koncentrationsevnen, som styres i hjernen, svækkes. Ligesom overblikket lettere ryger. Vi lader os også lettere forstyrre og kan have svært ved at lave den samme ting i længere tid ad gangen.

2. Svigtende hukommelse
Stress slår nerveceller i hjernen i stykker, og det går ud over hukommelsen. Vi bliver mere glemsomme og kan pludselig mangle ord midt i en sætning.

Måske føler du et stort behov for at skrive alting ned i forsøget på bedre at huske. De mange to-do lister KAN være en hjælp til at huske ting, men ofte ender de dog med at stresse os endnu mere. Simpelthen fordi vi ikke har overskuddet til egentlig at handle på tingene, så længe hjernen er under længerevarende pres.

3. Energiniveauet er lavt, og du føler dig ofte træt
Selvom energiniveauet kan svinge i løbet af dagen, er det et typisk kendetegn ved stress, at dit energiniveau generelt er lavere end tidligere.

Mange oplever en øget trang til stimulanser som sukker eller kaffe i forsøget på at få lidt mere energi. Men effekten er kortvarig, og i virkeligheden er sukker og kaffe ekstra brændstof på bålet, når du har et for højt stressniveau.

Ofte føler du dig træt, også selvom du har sovet nok. Dårlig søvn er et typisk symptom, og mange oplever ikke at føle sig udhvilet, trods 7-8 timers søvn. Andre har  problemer med at falde i søvn eller med at vågne op i løbet af natten. 

4. Alarmberedskab og hurtigt stigende puls
Oplever du ofte hjertebanken, når du kommer i tanke om ting, du har glemt, eller noget du skal nå? Hører du dig selv sige “Jeg skal også liiiiige….” og kan du samtidig mærke, at din krop reagerer herpå? Det er hjernens alarmberedskab, der reagerer.

Og ved længerevarende stress skal der mindre og mindre til, før "alarmen" reagerer. For rent faktisk vokser det område i hjernen, som styrer alarmberedskabet, når vi over længere tid er pressede. Det kan heldigvis også mindskes igen, hvis der gøres noget ved stressen.

5. Aldrig helt til stede, manglende nærvær
I takt med at hjernen er på konstant overarbejde, bliver det sværere og sværere at slappe af og finde ro. Tanker flyver konstant igennem hovedet, og måske oplever du det som om, du aldrig er helt til stede i det, som du nu foretager dig.

Måske er det lykkedes dig at holde fokus nogenlunde, mens du var på arbejde, men når du så er kommet hjem, er det svært at være ordentlig nærværende i dine gøremål eller i din kontakt til eventuel partner og børn. 

Kan du nikke genkendende til nogle af disse ting?
Så er du ikke alene, da rigtig mange lever med et forhøjet stressniveau. Men det er ikke et vilkår, vi bare skal acceptere. Faktisk er det rigtigt vigtigt at gøre noget ved det - for at passe på os selv.

Et godt sted at starte er at sørge for ro og afslapning, og at komme fra hoved til krop fx ved hjælp af mindfulness. 

Andre vigtige elementer i stresshåndtering er bl.a. at arbejde med at sætte grænser, så man ikke dræner sig selv, og at arbejde med negative tankemønstre, da de i den grad kan være med til at give stress. 

Så øv dig i at forebygge/håndtere stress ved at genskabe din energibalance, være nærværende og hav fokus på din grænsesætning og tankemønstre. Som stresscoach bruger jeg i min behandling af stress en kombination af forskellige teknikker og samtale. Har du brug for hjælp (også til at håndtere nogle af de andre årsager, der formentlig ligger bag) - kan du læse mere her.

​Få miniguiden 5 trin til en hverdag uden stress:

Jeg giver samtykke til at modtage nyhedsbreve & tilbud, samt at mine data behandles i henhold til gældende privatlivspolitik

Måske er du et “hovedmenneske”, ligesom jeg? Som altid lige analyserer tingene grundigt før der kan tages en beslutning. Det er selvfølgelig en god ting, når vigtige beslutninger tages på et velovervejet grundlag. 

​Men meget ofte er det ikke blot vigtige beslutninger, men ALT der skal analyseres hos “hovedmennesker” eller “grublere”. Mange har en tendens til simpelthen at “overtænke” alting. Det tager ikke bare rigtig meget energi, det gør det også vanskeligere bare at handle på tingene. Eller at slappe af og finde ro. 

Og det kan være et problem, fordi særligt “hovedmennesker” har brug for tid med fuldstændig ro og pause fra grublerier.

​Dårlig kontakt til kroppen
For mange “hovedmennesker” er kroppen mest af alt et vedhæng. De mærker, at den er der, men de mærker ikke, hvad den fortæller. At hovedpinen fx kan skyldes, at de har brug for at slappe af. De lytter ikke til kroppen, men kun til den konstante strøm af tanker i hovedet.

Men det er vigtigt at koble fra af og til. Det kan du gøre på mange forskellige måder: afspændingsøvelser, fysisk aktivitet, sang, en god bog eller leg med dine børn. Særligt mindfullness har vist sig at have en dokumenteret effekt.
​
Det giver ikke bare mere ro i hovedet men også mere energi og faktisk også bedre evne til at tage gode beslutninger. Altså win-win for et hovedmenneske!

Mindfulness giver både ro og bedre beslutninger
Forskning viser, at mindfulness virker direkte ind på de områder af hjernen, der regulerer vores følelser. Metoden hæmmer aktiviteten i disse områder, hvilket får os til at tænke mere nøgternt og klart.

Træning i mindfulness gør os nemlig i stand til at afkoble negative følelser, som ellers kan få os til at handle irrationelt. Dermed øges også kapaciteten i det område i hjernen, der danner grundlag for beslutningstagning.

Det gælder eksempelvis for mennesker med angst og depression. Men det kan også bruges i arbejdslivet, således at man bliver bedre til at adskille personlige følelser fra ens arbejdsliv. 
(Kilde: Videnskab.dk)

Øv dig i at koble fra og vær opmærksom på tankemønstre
Er du en person, som er meget i dit hoved, så øv dig i at koble helt fra og mærke kroppen. Det kan som sagt være gennem mindfullness, men det kan også hjælpe bare at lave noget, som du synes er sjovt, og hvor du ikke tænker så meget, fx sport eller sang.

Et godt råd: Prøv at øve dig i at blive bevidst i de situationer, hvor du er for meget i dit hoved. Træk vejret dybt nogle gange og ret så din fulde opmærksomhed på det, som du netop er i gang med. 

​Få miniguiden "5 trin til en hverdag uden stress"​:

Jeg giver samtykke til at modtage nyhedsbreve, samt at mine data behandles i henhold til gældende privatlivspolitik

Som stresscoach bliver jeg ofte spurgt om stress kan måles. Og ja, stress kan godt måles, på samme måde som blodtryk, kolesterolniveau og en lang række af kroppens andre funktioner kan måles. 

Stresshormoner som kortisol, adrenalin, noradrenalin kan alle måles ved hjælp af spyt-, blod- eller urinprøver. Her kan man også måle blodets indhold af sukker, fedtsyrer og proteiner, som også øges ved stress. For at vurdere en persons stressniveau er det optimale dog også at kende niveauet fra før, man blev stresset, fremfor enkeltmålinger.

Hvad sker der i hjernen?
Stress er på mange måder noget, der sker i hjernen, men andre organer og funktioner i kroppen påvirkes også, når stressniveauet er for højt. I hjernen er det hippocampus (humør, hukommelse, indlæring og stedsans), der regulerer kroppens niveau af stresshormoner og sørger for, at vi kan håndtere pressede situationer. Men hvis presset bliver for voldsomt, kommer hippocampus på overarbejde, og de stresshormoner, som den normalt kan regulere, begynder i stedet at slå nerveceller i stykker.

På scanninger kan man se, at hippocampus ved længerevarende stress skrumper, og dermed ikke længere er i stand til at regulere stress. Vi bliver bl.a. dårligere til at huske og til at koncentere os. 

Samtidig vokser amygdala - hjernens “alarmcentral” - som, når vi oplever fare, straks pumper stresshormoner ud i systemet. Ved længerevarende stress kan dét, at denne “alarmcentral” vokser, betyde grobund for udvikling af frygt og angst.

Andre fysiologiske reaktioner
Fysiologiske reaktioner ved stress kan bl.a. måles som ændringer i blodtryk, vejrtrækning og hjertefrekvens. Stress er altså med andre ord noget meget konkret og fysiologisk. Mange af stresshormonerne produceres i binyrerne og længerevarende stress kan medføre egentlig “binyretræthed”, hvor binyrene ikke kan producere hormoner nok. Det viser sig ved en lang række meget forskellige symptomer, som fx at man føler sig udkørt, og at ens immunforsvar er svækket.

Stress er ikke en sygdom, men kan forværre eksisterende sygdom eller medføre at sygdomme, som vi i forvejen er disponeret for, udvikler sig.

Tag stress alvorligt
Der er derfor al mulig grund til at tage stress alvorligt. Faktisk skal der ikke mange uger med stress til, før det begynder at påvirke kroppens funktioner. Det er desværre ikke på nuværende tidspunkt muligt at gå til sin læge og bede om at få målt sit stressniveau gennem en spyt-, blod- eller urintest. Men der findes private udbydere, som tilbyder dette. Du kan dog komme langt ved selv at være opmærksom på stress-symptomer, og evt spørge andre om, hvordan de oplever din adfærd. Ofte negligerer meget stressede mennesker nemlig symptomerne selv.
(Kilde: Stressforeningen)

Selvom du ikke kan få målt dit stressniveau som beskrevet ovenfor, findes der andre måder at teste din stress

Du kan også læse mere om symptomer på stress her.

Har du brug for hjælp til at forebygge eller håndtere stress, klik her. Her kan du også læse hvordan andre kom fri af deres stress.

​Få miniguiden "5 TRIN TIL EN HVERDAG UDEN STRESS" :

Jeg giver samtykke til at modtage nyhedsbreve, samt at mine data behandles i henhold til gældende privatlivspolitik