kan man sygemelde sig fra familien?

Nu bliver det lidt tabu. For hvad nu hvis det, der skaber stress, slet ikke er ens arbejde? Hvad nu hvis det er på hjemmefronten, at udfordringen ligger?

Spørger man danskerne svarer hovedparten, at arbejdet er den primære årsag til stress. Dernæst en kombination af arbejde og privatliv. (Kilde: Arbejdsmiljø og helbred i Danmark, NFA 2016)

Men nogen gange er det privatlivet, der er den væsentligste årsag til stress. Og når et vanskeligt familieliv så oveni OGSÅ skal balanceres med et arbejde, skal der måske ikke så meget til, før grænsen er nået.

Jeg tror vi alle kender til, at familielivet indimellem kan være en kilde til frustrationer. I nogle tilfælde bliver det dog en meget væsentlig stresskilde - fra udmattende tovtrækkerier med partner eller børn, til  udfordringer i forhold til særlige diagnoser eller sygdomme hos børn eller partner, der vanskeliggør ro i hverdagen.

Når det først går ud over søvnen, eller tankerne er fyldt op af bekymringer, kan det føles rigtigt uoverskueligt. Andre stresssymptomer melder sig på banen. Men mens det er muligt - og tilmed mere og mere legitimt - at sygemelde sig fra sit job i en periode for at komme ovenpå en stressbelastning, så kan man jo ikke rigtig sygemelde sig fra sin familie!?

Man kan ikke bede sine små børn om kun at forstyrre mellem kl. 9 og 10, eller sin partner om kun at have brug for hjælp til sin sygdom hver tredje uge. Det er bare ikke rigtigt muligt. Som en frustreret mor sagde "hvis jeg da bare kunne aflevere mit barn om natten, så jeg kunne få lov at sove lidt"  Tilsat en god portion skam, som sådanne tanker ofte kan følges af - "for kan man virkelig tillade sig at sige det?"

Det kan i sådanne tilfælde være vanskeligere at se løsningen. Måske kan en mulighed være at gå ned i tid i en periode, og bruge den ekstra tid på ro til sig selv, før børnene hentes. Eller at der eksempelvis laves aftaler med barnets skole, om hvor ofte de skal ringe om den udadreagerende adfærd ens ADHD barn (igen) har udvist. Der kan være flere små knapper at dreje på, men det vil altid være helt individuelt: Hvad der fungerer for den ene, fungerer ikke nødvendigvis for en anden.

Samtidig er der selvfølgelig brug for at arbejde på selve håndteringen, når "alarmklokkerne ringer", således at der gradvist kan skrues ned for Amygdala, så hjerne og krop kan genfinde balance.

Jeg håber det kan blive mindre tabu at tale om, når stress hovedsageligt opstår på hjemmefronten. For ellers kan det være rigtigt svært at åbne op for ændringer. Vigtige ændringer for den stressramte (og hele familien), men som tager hensyn til at den individuelle situation kan være vanskelig, og at man ikke bare kan sygemeldes fra familien;-)

​
Hent de 5 trin og få mit nyhedsbrev: