Gode råd om stress og et liv i balance |
Gode råd om stress og et liv i balance |
Ung med stress
"Jeg føler bare, at jeg hele tiden bør gøre noget mere. Noget andet. Noget bedre..." Ordene hørte jeg fra en ung pige for nylig, men hun var langt fra den første. Desværre kan jeg lidt for godt genkende billedet fra statistikkerne: At flere og flere unge har det skidt. Og at flere og flere unge oplever at føle sig pressede.
En måling viser eksempelvis at 15 årige piger, der føler sig meget presset af skolearbejde, er steget fra 4 % i 1994 til 16 % i 2018 (Skolebørnsundersøgelsen, SIF 2018). 27 % af de 16-24 årige piger og drenge følte sig i 2017 ofte nervøse eller stressede (HHDD, Sundhedsstyrelsen 2018) Præstationspresset kommer i høj grad fra samfundets og omverdenens krav og de såvel sagte som usagte forventninger om gode karakterer i skolen, hurtig i gang med en uddannelse, være online på de sociale medier og helst tage sig godt ud i alle henseender. Men disse forstærkes ofte af et indre forventningspres i en grad, så det kan være svært at være til i hverdagen. Hvor selvbebrejdelser fylder, samt den her evige følelse af ikke at gøre nok, ikke at være nok. 23 % af unge piger og 12 % af unge drenge har det meste eller hele tiden følt det svært at leve op til andres forventninger. 36 % af unge piger og 19 % af unge drenge har det meste eller hele tiden følt det svært at leve op til egne forventninger (Region Syddanmark 2018) Er du ung? Det kan være rigtigt sært at navigere i en hverdag med så mange både ydre og indre krav. Det er heller ikke nemt at stoppe op og gøre noget andet, for hvor skal man starte? Ofte er stress problematikker også kædet sammen med andre problematikker som fx lavt selvværd, angst, bekymringer mm. Så hvis du er ung og oplever symptomer på stress, og måske har mistet overblikket lidt, så er det meget vigtigt, at du i en periode prøver at få mere ro på og prøver at få taget nogle gode beslutninger omkring det, der stresser dig. Ofte er det nødvendigt også at arbejde aktivt med dine tankemønstre og vaner i det hele taget. Det kan være svært at overskue alene, og det bedste er derfor at få professionel hjælp. Nogen gange kan det være svært at vide, hvad man skal gøre. Start med at tale med dine forældre eller en anden du har tillid til, om hvordan du har det. Forældre til en ung? Er du forældre til en ung, der ikke trives, så prøv (igen;-)) at få en snak om det. Spørg evt. din datter/søn om de kender til nogle af disse tegn/symptomer eller tag på anden måde udgangspunkt i noget konkret, hvis du oplever din datter/søn er vanskelig at få i tale. At være ung og stresset er ikke et vilkår, der skal accepteres. Ikke på samfundsniveau - jeg mener der er brug for at tage mere ansvar for den negative udvikling i unges mentale sundhed! Men heller ikke hos den unge selv. Det er vigtigt at sætte ind mod stress så tidligt som muligt, da stress påvirker hjerne, immunsystem, nervesystem, hormonsystem samt selvfølgelig livskvaliteten. I mit særlige ungeforløb hjælper jeg unge med at få overblik over hverdagens stress-faktorer, og med hvad de helt konkret kan gøre ved det. Desuden arbejder vi på de bagvedliggende problemstillinger, der kan spille ind, i forhold til at det overhovedet er kommet til stress. |
ForfatterSkriv noget om dig selv. Det behøver ikke være noget vildt eller stort, bare giv et overblik. Arkiver
June 2023
Kategorier |
|
|