Flere og flere unge oplever stress-symptomer og tegn på dårlig trivsel. Vi lever i en tid, hvor der aldrig har været så mange muligheder, og vi bliver konstant bombaderet med disse muligheder og input ikke mindst via de sociale medier og via internettet i det hele taget. Men med de mange muligheder følger der et stort pres om at tage ansvar og vælge det rigtige (se fakta om unge og stress nederst).
Særligt som ung kan man opleve at stå midt i dette virvar af muligheder, informationer og krav. Det er ikke nemt hele tiden at skulle forholde sig til alting og skulle vælge den rette vej. Mange oplever tvivl. Gør jeg det godt nok? Hvad vil jeg egentlig? Hvem er jeg, og er jeg god nok?
Kravene udefra er store, men de afspejles ofte også i meget store krav til en selv.
Typiske stress-symptomer hos unge
Når hjernen over længere tid oplever, at kravene (både andres og egne) er for store, opstår der en belastnings-tilstand. Det betyder, at der produceres for mange stresshormoner i kroppen. Hjernen er på overarbejde og kroppen reagerer også ved at spænde op, blive træt og måske få fysiske symptomer. Symptomer på stress hos unge kan være:
indre uro
tankemylder og bekymringer
dårligere immunforsvar i form af fx hyppige forkølelser, influenza osv.
hyppig hovedpine
maveproblemer
svært ved at sove eller altid træt
Dårlig kontakt til sig selv
koncentrationsbesvær
svært ved at overskue tingene
svært ved at træffe (gode) beslutninger
irritabilitet og humørsvingninger
ked af det
trækker sig fra sociale relationer
øget brug af stimulanser som alkohol, cigaretter, sukker, computerspil og sociale medier.
De fleste unge med stress har ikke brug for decideret terapi (med mindre der ligger psykiske lidelser eller voldsomme oplevelser bag). Men der er brug for konkrete værktøjer og opbygning af støttende vaner i hverdagen til at kunne kvitte stress og få en god trivsel igen.
"Igennem Susanne´s unge-forløb har jeg fået nogle rigtig gode værktøjer og indblikke i, hvad jeg kan gøre for at mindske stress i min hverdag. Jeg har fået mere energi og er godt på vej ud af min stress-tilstand. Hun har været en rigtig god støtte og jeg kan varmt anbefale hende🙂" - Frederik Seilman, 22 år Ofte kan det være svært at skelne stress fra andre problematikker som præsentationsangst og lavt selvværd. Jeg ser altid på den unge i et helhedsbillede og arbejder fra flere vinkler på problematikkerne - ud fra min baggrund som både stressrådgiver, NLP terapeut og coach.
Til dig der er ung - hvad kan du gøre
Stiller du store krav til dig selv? Mærker du uro i kroppen og har svært ved at slappe af? Svært ved at overskue tingene?
Lige nu og her handler det om, at du i en periode prøver at få noget mere ro på og prøver at få taget nogle gode beslutninger omkring det, der stresser dig. Det kræver ofte, at du også arbejder aktivt med dine tankemønstre og vaner i det hele taget.
Det bedste er at få professionel hjælp, fordi du netop står i en situation, hvor det er afgørende, at du gør noget andet, end det du plejer. Og det kan være svært at overskue - både at finde de rette værktøjer og at få struktureret dem bedst muligt, så du hurtigst muligt kan få det bedre.
Sig farvel til stress og dårlig trivsel - og goddag til det liv du ønsker og fortjener Hvis du vælger, at jeg skal hjælpe dig, vil du få konkrete hands-on værktøjer og hjælp til at strukturere din hverdag gennem nye måder at se og gøre tingene på. Jeg hjælper dig blandt andet med at finde ro i dig selv, ændre vaner og tankemønstre, bedre prioriteringer, håndtere forventninger, skærmforbrug og sociale medier samt opnå bedre selvværd.
I starten har vi fokus på at få reduceret din uro og stress samt øget din trivsel og tro på dig selv gennem enkle konkrete værktøjer. Du vil lære at håndtere, det der stresser dig, og du vil gradvist opleve mere ro og overskud, bedre selvværd og kontakt til dig selv.
I takt med at stress-symptomerne forsvinder og din trivsel øges, lærer jeg dig også hvad du skal gøre fremadrettet for at undgå stress og for at leve et liv i bedre kontakt med dig selv, bedre selvværd og med mere ro og balance.
Vi mødes enten fysisk i Trekantsområdet eller online.
Prisen for et forløb a 5 gange: 3.500,- kr. Enkeltsession: 800,- kr. (Priserne er inkl. moms og gældende for dig, der er under 23 år.. Er du 23 eller over kan du læse her)
"Jeg kan kun anbefale andre at komme hos Susanne. Det forløb jeg havde hjalp mig rigtig meget og allerede efter første gang, følte jeg mig meget bedre tilpas. Ikke nok med at jeg fik snakket ud, og Susanne er utrolig god at snakke med, så fik jeg også nogle værktøjer, som jeg reelt kunne bruge.
Hun er nærværende og nem at omgås, men samtidig meget professionel. Selvom der nogen gange gik uger imellem, kunne hun huske hvad vi havde snakket om, og havde altid en ny øvelse klar, til en ny situation jeg havde stået i.
Kan kun på mit varmeste anbefale det. Jeg har selv fået en helt anden indstilling og et helt andet mindset, hvilket i hvert fald skyldes Susannes hjælp." - Lærke Krogshave, 18 år
"JEG VAR STARTET PÅ EFTERSKOLE og havde glædet mig til det mange sagde ville blive "det bedste år i mit liv". Sådan føltes det bare ikke for mig. Jeg havde svært ved at slappe af og finde gode venner, og i det hele taget lidt for mange bekymringer om hvordan det nu skulle gå. Men Susanne lærte mig nogle meget effektive værktøjer, jeg kunne bruge i dagligdagen og gradvis fandt jeg mere ro og mere glæde. Nu nyder jeg virkelig min tid på efterskolen, har fundet gode venner og er glad. Det er fantastisk rart." - Kristine, 16 år
“Jeg har været utrolig glad for mit forløb hos Susanne. Jeg har fået en masse brugbare værktøjer, som har givet mig muligheden for at håndtere min situation. Det har haft en stor betydning og virkning for mig, så jeg kan klart anbefale et forløb hos Susanne!” - Nicolai, 21 år
"Jeg var lige startet på nyt arbejde og flyttet til en ny by og følte mig meget alene og følte ikke, at jeg var god nok. Jeg havde meget uro når jeg skulle sove og var meget træt og tilbageholdende på mit nye arbejde.
Efter jeg er startet hos Susanne har jeg fået nogle virkelig gode værktøjer til hvordan jeg skal håndtere de forskellige situationer, som jeg havde svært ved. Jeg sover meget bedre, og har ikke længere en masse ting som jeg går og tænker på unødvendigt.
Nu har jeg fået en positiv tilgang til min hverdag og har det i dag rigtig godt både i andres selskab men også i mit eget.
Jeg kan klart anbefale at man bruger Susanne, da hun er nem at tale med og man føler virkelig at hun forstår de tanker man har, og de følelser man går rundt med - hvilket også gjorde at jeg ikke følte mig ved siden af, da jeg startede:-)" - Mie Burkal, 22 år
"MIG OG MINE FORÆLDRE startede med at lede efter en coach som kunne hjælpe mig med min præsentationsangst og mit selvværd og fandt Susanne. Jeg startede med at få en masse værktøjer som jeg kunne arbejde med i skolen, derhjemme og inden jeg gik i seng. Det hjalp mig meget efter jeg fik snakket med Susanne og fik dykket ned i hvad der havde gjort, at jeg fik det sådan, og da hun også selv kunne relatere til mange af tingene gjorde det også det hele nemmere. Jeg havde 4 gange hos hende, og en gang online, og delt ud på cirka 2 måneder, som nu også har gjort, at jeg føler mig meget mere sikker på mig selv og hvad jeg gør." - Isabella Kallehauge, 13 år
"INDEN JEG STARTEDE ved Susanne, havde jeg det rigtig skidt. Jeg hadede mig selv, og jeg følte ikke at jeg var god nok. Jeg har en søn og en kæreste der betyder alt for mig, men jeg skubbede dem væk, fordi jeg ikke magtede at være mor eller kæreste.
Efter jeg havde været et par gange hos Susanne, ændrede det sig hurtigt. Jeg begyndte at vågne med smil på læben.Jeg græder ikke rigtig mere, og når jeg får dårlige dage, som jeg af og til stadig gør, ved jeg hvilke redskaber jeg skal bruge for at få det bedre igen. Men vigtigst af alt kender jeg nu mine egne grænser, og jeg kan finde ud af at sige fra, hvis det bliver for meget.
Allerede ved første møde med Susanne følte jeg, at det var det her, der ville hjælpe. Jeg følte, at jeg blev mødt, og jeg følte mig tryg. Jeg vil med 100% sikkerhed anbefale Susanne! Hun er super god.
Jeg brugte mest at mødes med hende personligt, men har en eller to gange taget den online, og det fungerede bare super godt, så afstand bør ikke være en begrænsning." - Maria Jessen, 20 år
"Hun er bare så dygtig. Forløbet og de forskellige værktøjer bliver tilpasset den enkelte, og man føler sig set og hørt. Jeg vil helt klart give mine varmeste anbefalinger til et forløb hos Susanne." -Maria Aaquist Hansen
Er du forælder eller ven til en ung med stress? Når der er stress på spil, kan det være vanskeligt for den enkelte at overskue, hvad der egentligt er problemet, og ikke mindst hvad han eller hun skal gøre ved det. Derfor har den unge brug for dig, og derfor er det vigtigt, at du hjælper med at tage ansvar. Ring for en uforpligtende snak påtelefoneller skriv til [email protected]
"JEG ER MOR TIL EN TEENAGER på 16 år. Efter et turbulent år med efterskolestart, alvorlig sygdom i familien og en generel følelse af stress og vanskeligheder med at håndtere krav og forventninger i dagligdagen, kontaktede vi Susanne. Og det har vi absolut ikke fortrudt. Allerede efter 2 seancer (som foregik online, da min datter er på efterskole), kunne jeg mærke en klar forbedring i min datters tilstand og måde at håndtere hverdagen på.
Susanne har en meget praktisk tilgang og allerede efter første seance, fik min datter håndgribelige værktøjer til at håndtere bl.a. tankemylder og besvær med at sove om natten. Desuden giver min datter udtryk for, at Susanne er utrolig empatisk, men samtidig meget professionel i sin tilgang til problemstillingerne. Hun formår at møde den unge på en værdig og lyttende måde. Susanne har sin faglige værktøjskasse i orden, er nærværende og har en fantastisk evne til at skabe fortrolighed.
Min datter har i alt haft 5 seancer hos Susanne, og er blevet ”sig selv” igen. Hun har smil på læben, mod på livet, og kan meget bedre håndtere de vanskeligheder og udfordringer, som livet giver hende. Hun er stadig teenager med de ting der følger med, men følelsen af stress og måden hvorpå hun tackler livet har ændret sig markant." - Stine Thomsen, mor til teenager
ung med stress - et tabu?
Som sagt er du ikke alene, hvis du oplever stress og stress-symptomer. Flere og flere unge oplever stress og dårlig trivsel. Men at være ung og stresset er ikke et vilkår, der skal accepteres.
Det er netop afgørende, at der sættes ind mod stress så tidligt som muligt, da stress påvirker hjerne, immunsystem, nervesystem og hormonsystem. Stress er ikke en sygdom, men stress kan forværre eksisterende sygdomme og lidelser eller udløse sygdomme og lidelser, man i forvejen er disponeret for.
Jo før der sættes ind, desto tidligere kan du hindre, at stressen påvirker dit helbred og trivsel eller udvikler sig til en mere kronisk tilstand.
Der er stadig en del tabu forbundet med stress også blandt unge. Ikke den stress, der blot dækker travlhed, for travlhed kan vi godt holde til i kortere perioder. Men den lidt mere langvarige stress, som kommer snigende, uden vi opdager det, og som gradvist hæmmer os og går ud over vores livskvalitet. Denne form for stress og den dårlige trivsel er det stadig svært at snakke med andre om. Ikke desto mindre ER det vigtigt at række ud, og fortælle hvordan du har det, hvis du er ung og stresset.
Derfor er det således stadig svært at være ung med stress. Men du skal vide, at du med de rette værktøjer og viden forholdvist hurtigt kan komme ud af din stress og få højnet din trivsel og livskvalitet. Og dermed passe på dit helbred. Ansvaret for at gøre noget ved det er dit, men jeg er klar til at hjælpe dig hele vejen.
Alt for mange unge døjer med stress og dårlig trivsel! Min mission er at bidrage til at vende udviklingen, så de unge år kan blive de bedste år!
Er du ung, stresset og i dårlig trivsel? Jeg står klar til at hjælpe! Susanne
Unge og stress - fakta
Den nyeste nationale sundhedsprofil fra 2021 viser, at 33 % af de 16-24 årige ofte er nervøse eller stressede, hvilket er en voldsom stigning fra 16 % i 2010. De unge piger er med 43 % oftere stressede end de unge drenge (23 %). Hos begge køn er der dog tale om en ret kraftig stigning. I Region Syddanmark er der i undersøgelsen tillige spurgt til en række relaterede problematikker, som viser, at:
31 % af unge piger og 15 % af unge drenge har et lavt selvværd
33 % af unge piger og 14 % af unge drenge oplever at være utilfredse med sig selv det meste af eller hele tiden
28 % af unge piger og 15 % af unge drenge har det meste af eller hele tiden følt det svært at leve op til andres forventninger
45 % af unge piger og 25 % af unge drenge har det meste af eller hele tiden følt det svært at leve op til egne forventninger
Kilde: Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Sundhedsstyrelsen og Region Syddanmark, 2022.
Der er ingen tvivl om, at der er mange unge, som ikke trives særligt godt. Det er dog sjældent det billede, man møder på de sociale medier, hvor det oftere handler om at fremstille sig selv på en positiv måde. Men dette kan meget vel i sig selv forværre problemet. Således oplever 30 % af unge drenge og 52 % af unge piger i Region Syddanmark, at de sociale medier kan få dem til at føle, at deres venner generelt har det bedre end dem selv.
Dette kan være med til at øge forventningspresset hos den enkelte.
Udover at forventningspresset hos de unge er stort, er tempoet i samfundet generelt langt højere end tidligere, men vores hjerner er udviklet for tusinder af år siden og kan derfor ikke rigtigt følge med. Hjernen er (endnu?) ikke gearet til det moderne liv. Den er med andre ord ofte på overarbejde, og det sætter os under et stort pres. Stress opstår, når vi ikke længere oplever, at vi kan honorere de krav, vi mødes af (egne og andres), mens hjernen hele tiden gør sit bedste for at forsøge at håndtere og indfri kravene.
Der er brug for, at alle tager et ansvar for at knække denne udvikling - samfundet (politikere, skoler osv.), forældre og de unge selv. Det er ikke rimeligt, at vi har skabt et samfund, hvor den unge selv skal finde ud af at slippe fri af stress, men det er desværre sådan det er i dag. Og derfor er det vigtigt, at de unge får nogle værktøjer til at kunne navigere i en til tider uoverskuelig og meget krævende hverdag.
Jeg holder også foredrag og kurser - kontakt mig for info