Måske er du et “hovedmenneske”, ligesom jeg? Som altid lige analyserer tingene grundigt før der kan tages en beslutning. Det er selvfølgelig en god ting, når vigtige beslutninger tages på et velovervejet grundlag. 

​Men meget ofte er det ikke blot vigtige beslutninger, men ALT der skal analyseres hos “hovedmennesker” eller “grublere”. Mange har en tendens til simpelthen at “overtænke” alting. Det tager ikke bare rigtig meget energi, det gør det også vanskeligere bare at handle på tingene. Eller at slappe af og finde ro. 

Og det kan være et problem, fordi særligt “hovedmennesker” har brug for tid med fuldstændig ro og pause fra grublerier.

​Dårlig kontakt til kroppen
For mange “hovedmennesker” er kroppen mest af alt et vedhæng. De mærker, at den er der, men de mærker ikke, hvad den fortæller. At hovedpinen fx kan skyldes, at de har brug for at slappe af. De lytter ikke til kroppen, men kun til den konstante strøm af tanker i hovedet.

Men det er vigtigt at koble fra af og til. Det kan du gøre på mange forskellige måder: afspændingsøvelser, fysisk aktivitet, sang, en god bog eller leg med dine børn. Særligt mindfullness har vist sig at have en dokumenteret effekt.
​
Det giver ikke bare mere ro i hovedet men også mere energi og faktisk også bedre evne til at tage gode beslutninger. Altså win-win for et hovedmenneske!

Mindfulness giver både ro og bedre beslutninger
Forskning viser, at mindfulness virker direkte ind på de områder af hjernen, der regulerer vores følelser. Metoden hæmmer aktiviteten i disse områder, hvilket får os til at tænke mere nøgternt og klart.

Træning i mindfulness gør os nemlig i stand til at afkoble negative følelser, som ellers kan få os til at handle irrationelt. Dermed øges også kapaciteten i det område i hjernen, der danner grundlag for beslutningstagning.

Det gælder eksempelvis for mennesker med angst og depression. Men det kan også bruges i arbejdslivet, således at man bliver bedre til at adskille personlige følelser fra ens arbejdsliv. 
(Kilde: Videnskab.dk)

Øv dig i at koble fra og vær opmærksom på tankemønstre
Er du en person, som er meget i dit hoved, så øv dig i at koble helt fra og mærke kroppen. Det kan som sagt være gennem mindfullness, men det kan også hjælpe bare at lave noget, som du synes er sjovt, og hvor du ikke tænker så meget, fx sport eller sang.

Et godt råd: Prøv at øve dig i at blive bevidst i de situationer, hvor du er for meget i dit hoved. Træk vejret dybt nogle gange og ret så din fulde opmærksomhed på det, som du netop er i gang med. 

​Få miniguiden "5 trin til en hverdag uden stress"​:

Jeg giver samtykke til at modtage nyhedsbreve, samt at mine data behandles i henhold til gældende privatlivspolitik

Som stresscoach bliver jeg ofte spurgt om stress kan måles. Og ja, stress kan godt måles, på samme måde som blodtryk, kolesterolniveau og en lang række af kroppens andre funktioner kan måles. 

Stresshormoner som kortisol, adrenalin, noradrenalin kan alle måles ved hjælp af spyt-, blod- eller urinprøver. Her kan man også måle blodets indhold af sukker, fedtsyrer og proteiner, som også øges ved stress. For at vurdere en persons stressniveau er det optimale dog også at kende niveauet fra før, man blev stresset, fremfor enkeltmålinger.

Hvad sker der i hjernen?
Stress er på mange måder noget, der sker i hjernen, men andre organer og funktioner i kroppen påvirkes også, når stressniveauet er for højt. I hjernen er det hippocampus (humør, hukommelse, indlæring og stedsans), der regulerer kroppens niveau af stresshormoner og sørger for, at vi kan håndtere pressede situationer. Men hvis presset bliver for voldsomt, kommer hippocampus på overarbejde, og de stresshormoner, som den normalt kan regulere, begynder i stedet at slå nerveceller i stykker.

På scanninger kan man se, at hippocampus ved længerevarende stress skrumper, og dermed ikke længere er i stand til at regulere stress. Vi bliver bl.a. dårligere til at huske og til at koncentere os. 

Samtidig vokser amygdala - hjernens “alarmcentral” - som, når vi oplever fare, straks pumper stresshormoner ud i systemet. Ved længerevarende stress kan dét, at denne “alarmcentral” vokser, betyde grobund for udvikling af frygt og angst.

Andre fysiologiske reaktioner
Fysiologiske reaktioner ved stress kan bl.a. måles som ændringer i blodtryk, vejrtrækning og hjertefrekvens. Stress er altså med andre ord noget meget konkret og fysiologisk. Mange af stresshormonerne produceres i binyrerne og længerevarende stress kan medføre egentlig “binyretræthed”, hvor binyrene ikke kan producere hormoner nok. Det viser sig ved en lang række meget forskellige symptomer, som fx at man føler sig udkørt, og at ens immunforsvar er svækket.

Stress er ikke en sygdom, men kan forværre eksisterende sygdom eller medføre at sygdomme, som vi i forvejen er disponeret for, udvikler sig.

Tag stress alvorligt
Der er derfor al mulig grund til at tage stress alvorligt. Faktisk skal der ikke mange uger med stress til, før det begynder at påvirke kroppens funktioner. Det er desværre ikke på nuværende tidspunkt muligt at gå til sin læge og bede om at få målt sit stressniveau gennem en spyt-, blod- eller urintest. Men der findes private udbydere, som tilbyder dette. Du kan dog komme langt ved selv at være opmærksom på stress-symptomer, og evt spørge andre om, hvordan de oplever din adfærd. Ofte negligerer meget stressede mennesker nemlig symptomerne selv.
(Kilde: Stressforeningen)

Selvom du ikke kan få målt dit stressniveau som beskrevet ovenfor, findes der andre måder at teste din stress

Du kan også læse mere om symptomer på stress her.

Har du brug for hjælp til at forebygge eller håndtere stress, klik her. Her kan du også læse hvordan andre kom fri af deres stress.

​Få miniguiden "5 TRIN TIL EN HVERDAG UDEN STRESS" :

Jeg giver samtykke til at modtage nyhedsbreve, samt at mine data behandles i henhold til gældende privatlivspolitik