På den ene side tales der utroligt meget om stress. Om hvor travlt vi alle har. Nogen gange kan det synes som om, man helst skal være lidt "stresset", for på den måde signalerer man, at man har et aktivt liv, og at man er vigtig. Men travlhed er ikke stress.

På den anden side er der den mere langvarige stress. Den udmattende. Den som giver stress symptomer og dårligere trivsel. Den tales der ikke helt så meget om. For den forbindes ofte med svaghed, og at man ikke er i kontrol. 

Det er et stort problem for de mennesker, der rent faktisk rammes af stress i en sådan grad, at det er vanskeligt at opretholde god livskvalitet i hverdagen. Nogen sygemeldes. Rammes af skyldfølelse. Hvorfor er det mig, der får stress? Er det mig, der bare ikke kan klare det samme som de andre?

Men det giver ikke mening at tale om skyld. Stress er aldrig kun den enkeltes problem. Det opstår som en belastning i de relationer og situationer, vi indgår i. Når de krav vi mødes af (enten fra andre eller os selv) ikke står mål med de ressourcer, som vi i øjeblikket har til rådighed. Det er ofte pligtopfyldende, engagerede mennesker, der rammes af stress. Som gerne vil gøre tingene godt, men som kan have svært ved at mærke og sige fra, når grænserne er nået. 

Stress kan også opstå, når vi omvendt har flere ressourcer til rådighed, end der er efterspørgsel på (krav). Det ses bl.a. hos mennesker, der har et arbejde, hvor de ikke får lov at udnytte deres komptencer. Eller hos arbejdsløse der gerne vil bruge deres komptencer, men hvor de oplever, at de slet ikke er efterspurgt. Stress handler meget om tanker - om hvad der skal ske eller ikke ske.

​Uanset hvad er der brug for, at vi taler om stress. Ikke om travlhed, men dér hvor vi begynder at være så pressede, at symptomerne melder sig.

Der er brug for, at vi er mere opmærksomme på hinanden og spørger ind til, hvordan det egentligt går. For det kan være svært at forklare, at den stress, som alle tilsyneladende snakker om, er mere end bare travlhed, og at den begynder at have konsekvenser. Stress er ikke indbildning men kan rent faktisk måles (læs mere her).

Så hjælp dig selv, din partner eller kollega hvis denne har svært ved at sige fra. Ofte er hårdt stressramte de sidste til at se symptomerne, fordi de vænner sig til dem, ikke har overskuddet til at handle på dem, og tænker, at det nok går over af sig selv. Men det gør det ikke, med mindre der gøres noget ved dét, der har udløst stressen.

​FÅ MINIGUIDEN "5 trin til en hverdag uden stress":

Jeg giver samtykke til at modtage nyhedsbreve samt at mine data behandles i henhold til gældende privatlivspolitik

Der er rigtig meget, vi kan gøre for at sænke stressniveauet. At have fokus på kost og søvn og ikke mindst afslapning er nogle af de ting, der virker rigtigt godt til at få stressniveauet ned. Især mindfulness, hvor man kommer fra hoved og ned i kroppen, har en god - og videnskabeligt bevist - effekt. 

Men vi må ikke glemme også at have fokus på årsagen bag stressen. Hvad skyldes DIN stress? Er det ren og skær travlhed over en kortere periode, ja så kan du med fordel koncentrere dig om ovenstående metoder til stressreduktion - og så sørge for at prioritere det.

Men bunder stressen også i andre ting såsom dårlige arbejdsrelationer eller personlige handle- eller tankemønstre, som vi gentager og ikke rigtig får gjort noget ved, ja så er ovenstående ikke nok. Så vil vi nok kunne reducere stressen, men vi slipper ganske enkelt ikke helt af med den. 

Med andre ord: Det er uhyre vigtigt at arbejde med stressreducerende ting som at skabe ro, rammer for en god søvn osv. Det er også oftest en forudsætning for overhovedet at kunne komme til at arbejde med årsagerne til stress! Men får du ikke også arbejdet med selve årsagen til stressen, så vil den stadig sidde i krop og sind.

Tag fat om roden
Og hvordan får man så sat fokus på selve årsagerne? Ja det kræver et lidt større arbejde, men resultatet skal nok vise sig, hvis man aktivt arbejder med det og er vedholdende.

Èn af måderne kan være at gøre sig helt klart, hvad man har indflydelse på, og hvad man ikke har. Meget ofte kredser vores tanker om ting, vi egentlig ikke har ret meget indflydelse på, og det er spild af energi. Det kan fx være ting andre mennesker siger eller gør, eller fyringsrunder på jobbet.

Vær bevidst om, hvad du kan gøre noget ved, og koncentrer så din energi omkring det. Dernæst: Er det noget du vil handle på? Hvordan? Og hvornår? Lav konkrete aftaler med dig selv, så du får gjort noget ved det, der bliver ved med at stresse dig.

Hvis man for alvor vil slippe stress, også den slags der måske har tæret i årevis og tømt én for al energi, er det altså ikke nok at sørge for ro, selvom dette også er vigtigt. Der er brug for også at tage fat om årsagerne, hvis man vil slippe stress for altid. Derfor er min rådgivning altid opdelt i tre faser:

1. Genskab energibalancen med konkrete stressreducerende værktøjer
2. Håndtér årsagerne til stress og få større kontakt til dig selv og dine inderste værdier.
3. Fasthold et stressfrit liv gennem nye vaner og indsigter, og via konkret handlingsplan. 

Faserne lapper over hinanden, og det er individuelt, hvor meget hver fase fylder for den enkelte. Det vigtigste er jo at tage udgangspunkt i DIN situation. Se mere her

​FÅ MINIGUIDEN "5 TRIN TIL EN HVERDAG UDEN STRESS":

Jeg giver samtykke til at modtage nyhedsbreve, samt at mine data behandles i henhold til gældende privatlivspolitik

Har du gennem længere tid overhørt, hvad din krop forsøger at fortælle dig? Måske fordi du har tænkt, at det nok løser sig af sig selv, men uden at dette er sket?  

Signaler på stress kan opleves meget forskelligt fra person til person, men der er alligevel nogle ting, som ofte går igen:

1. Manglende koncentration og overblik
Stress er en fysiologisk reaktion, der bl.a. kan måles i hjernen, og et af de første tegn på stress er, at koncentrationsevnen, som styres i hjernen, svækkes. Ligesom overblikket lettere ryger. Vi lader os også lettere forstyrre og kan have svært ved at lave den samme ting i længere tid ad gangen.

2. Svigtende hukommelse
Stress slår nerveceller i hjernen i stykker, og det går ud over hukommelsen. Vi bliver mere glemsomme og kan pludselig mangle ord midt i en sætning.

Måske føler du et stort behov for at skrive alting ned i forsøget på bedre at huske. De mange to-do lister KAN være en hjælp til at huske ting, men ofte ender de dog med at stresse os endnu mere. Simpelthen fordi vi ikke har overskuddet til egentlig at handle på tingene, så længe hjernen er under længerevarende pres.

3. Energiniveauet er lavt, og du føler dig ofte træt
Selvom energiniveauet kan svinge i løbet af dagen, er det et typisk kendetegn ved stress, at dit energiniveau generelt er lavere end tidligere.

Mange oplever en øget trang til stimulanser som sukker eller kaffe i forsøget på at få lidt mere energi. Men effekten er kortvarig, og i virkeligheden er sukker og kaffe ekstra brændstof på bålet, når du har et for højt stressniveau.

Ofte føler du dig træt, også selvom du har sovet nok. Dårlig søvn er et typisk symptom, og mange oplever ikke at føle sig udhvilet, trods 7-8 timers søvn. Andre har  problemer med at falde i søvn eller med at vågne op i løbet af natten. 

4. Alarmberedskab og hurtigt stigende puls
Oplever du ofte hjertebanken, når du kommer i tanke om ting, du har glemt, eller noget du skal nå? Hører du dig selv sige “Jeg skal også liiiiige….” og kan du samtidig mærke, at din krop reagerer herpå? Det er hjernens alarmberedskab, der reagerer.

Og ved længerevarende stress skal der mindre og mindre til, før "alarmen" reagerer. For rent faktisk vokser det område i hjernen, som styrer alarmberedskabet, når vi over længere tid er pressede. Det kan heldigvis også mindskes igen, hvis der gøres noget ved stressen.

5. Aldrig helt til stede, manglende nærvær
I takt med at hjernen er på konstant overarbejde, bliver det sværere og sværere at slappe af og finde ro. Tanker flyver konstant igennem hovedet, og måske oplever du det som om, du aldrig er helt til stede i det, som du nu foretager dig.

Måske er det lykkedes dig at holde fokus nogenlunde, mens du var på arbejde, men når du så er kommet hjem, er det svært at være ordentlig nærværende i dine gøremål eller i din kontakt til eventuel partner og børn. 

Kan du nikke genkendende til nogle af disse ting?
Så er du ikke alene, da rigtig mange lever med et forhøjet stressniveau. Men det er ikke et vilkår, vi bare skal acceptere. Faktisk er det rigtigt vigtigt at gøre noget ved det - for at passe på os selv.

Et godt sted at starte er at sørge for ro og afslapning, og at komme fra hoved til krop fx ved hjælp af mindfulness. 

Andre vigtige elementer i stresshåndtering er bl.a. at arbejde med at sætte grænser, så man ikke dræner sig selv, og at arbejde med negative tankemønstre, da de i den grad kan være med til at give stress. 

Så øv dig i at forebygge/håndtere stress ved at genskabe din energibalance, være nærværende og hav fokus på din grænsesætning og tankemønstre. Som stresscoach bruger jeg i min behandling af stress en kombination af forskellige teknikker og samtale. Har du brug for hjælp (også til at håndtere nogle af de andre årsager, der formentlig ligger bag) - kan du læse mere her.

​Få miniguiden 5 trin til en hverdag uden stress:

Jeg giver samtykke til at modtage nyhedsbreve & tilbud, samt at mine data behandles i henhold til gældende privatlivspolitik