Stress er stadig tabu

På den ene side tales der utroligt meget om stress. Om hvor travlt vi alle har. Nogen gange kan det synes som om, man helst skal være lidt "stresset", for på den måde signalerer man, at man har et aktivt liv, og at man er vigtig. Men travlhed er ikke stress.

På den anden side er der den mere langvarige stress. Den udmattende. Den som giver stress symptomer og dårligere trivsel. Den tales der ikke helt så meget om. For den forbindes ofte med svaghed, og at man ikke er i kontrol. 

Det er et stort problem for de mennesker, der rent faktisk rammes af stress i en sådan grad, at det er vanskeligt at opretholde god livskvalitet i hverdagen. Nogen sygemeldes. Rammes af skyldfølelse. Hvorfor er det mig, der får stress? Er det mig, der bare ikke kan klare det samme som de andre?

Men det giver ikke mening at tale om skyld. Stress er aldrig kun den enkeltes problem. Det opstår som en belastning i de relationer og situationer, vi indgår i. Når de krav vi mødes af (enten fra andre eller os selv) ikke står mål med de ressourcer, som vi i øjeblikket har til rådighed. Det er ofte pligtopfyldende, engagerede mennesker, der rammes af stress. Som gerne vil gøre tingene godt, men som kan have svært ved at mærke og sige fra, når grænserne er nået. 

Stress kan også opstå, når vi omvendt har flere ressourcer til rådighed, end der er efterspørgsel på (krav). Det ses bl.a. hos mennesker, der har et arbejde, hvor de ikke får lov at udnytte deres komptencer. Eller hos arbejdsløse der gerne vil bruge deres komptencer, men hvor de oplever, at de slet ikke er efterspurgt. Stress handler meget om tanker - om hvad der skal ske eller ikke ske.

​Uanset hvad er der brug for, at vi taler om stress. Ikke om travlhed, men dér hvor vi begynder at være så pressede, at symptomerne melder sig.

Der er brug for, at vi er mere opmærksomme på hinanden og spørger ind til, hvordan det egentligt går. For det kan være svært at forklare, at den stress, som alle tilsyneladende snakker om, er mere end bare travlhed, og at den begynder at have konsekvenser. Stress er ikke indbildning men kan rent faktisk måles (læs mere her).

Så hjælp dig selv, din partner eller kollega hvis denne har svært ved at sige fra. Ofte er hårdt stressramte de sidste til at se symptomerne, fordi de vænner sig til dem, ikke har overskuddet til at handle på dem, og tænker, at det nok går over af sig selv. Men det gør det ikke, med mindre der gøres noget ved dét, der har udløst stressen.

​FÅ MINIGUIDEN "5 trin til en hverdag uden stress":

---

Jeg giver samtykke til at modtage nyhedsbreve samt at mine data behandles i henhold til gældende privatlivspolitik