***

Stress på arbejde - hvad gør du?

Hvad gør du, når dit arbejdsliv skaber stress hos dig? Vi kan hurtigt blive enige om, at det overordnede ansvar for, om vi bliver stressede på jobbet, nemlig at skabe gode og sunde rammer, ligger hos arbejdspladsen. Men alligevel er du nødt til også at spørge dig selv; "hvad kan jeg gøre for at trives i mit job?". For er du stresset, kan alternativet desværre jo blive en sygemelding.

Så kig på det, der stresser dig og prøv at dele det op i to: De ydre stress-faktorer fx korte deadlines, stor opgavemængde, uforudsigelighed eller dårligt arbejdsklima. Og så de indre faktorer, der kan handle om hvordan du følelsesmæssigt oplever og håndterer tingene.

Spørg dernæst dig selv: Hvilke af tingene kan jeg rent faktisk gøre noget ved? Og dernæst: vil jeg gøre noget?

Ofte ved vi godt, hvad der stresser os, men vi gør ikke noget ved det. Måske fordi vi tænker, at det ikke vil ændre noget. Men hvis vi virkelig ikke mener, at vi kan gøre noget ved det, er der ikke så meget andet at gøre end at slutte fred med det (eller tage konsekvensen og sige jobbet op). Måske kan du dog alligevel prøve at gøre noget. Som minimum gøre opmærksom på de ting, der ikke fungerer, eller adressere hvordan det påvirker dig.

Hvis svaret er, at du godt kan gøre noget, men egentlig ikke vil (af forskellige årsager), så hjælper det ofte, at være bevidst om, at det er det valg, du tager, og så igen forsøge at slutte fred med det. For når vi ikke handler, eller heller ikke vedkender os, at det er det, vi vælger, ja så sker der ofte det, at det kommer ud som frustrationer (og nogen gange brok på arbejdspladsen) og kommer til at fylde og skabe mere stress. 

En af mine klienter, vi kan kalde ham Jørgen, besluttede at gøre noget. Han gav sin leder besked om, hvad han så som ting, der skulle ændres, han forklarede sine grænser og sagde desuden nej til bestemte opgaver. Han bad om ugentlige statusmøder med sin leder. Han prøvede desuden at udfordre den brok-kultur, der havde sneget sig ind blandt kollegaerne i pauserne, fordi det tog en masse energi og gjorde ham opgivende.

Det var ikke let. I starten var det hårdt at være den, der påpegede problemer, den der sagde meget "nej", den der stillede spørgsmålstegn ved "nu er vi i det mindste sammen om lidt fælles brok" -kultur. Men det ændrede sig stille og roligt hen ad vejen. Lederen gik fra at synes, at det var tidskrævende med de ugentlige (omend korte statusmøder) til at mene, de var godt givet ud.

Samarbejdspartnere og kollegaer begyndte selv at lægge buffere ind i tidsplanerne, og tage Jørgen med på råd i den tidlige planlægningsfase, som han havde ønsket. De begyndte sågar selv at blive bedre til at sige fra og holde mere fri. Kulturen i pauserne blev bedre; mindre brok og mere grin. Så selv om det var hårdt at skulle være den, der "opdragede" på de andre, endte Jørgen stort set med at få det, som han gerne ville have det! Med det resultat at han i dag værdsætter sin arbejdsplads endnu højere og er fri for stress.

Det er slet ikke rimeligt, at det blev Jørgens ansvar, at de overordnede rammer som ikke fungerede på arbejdspladsen, blev ændret. Men konsekvensen ved ikke at gøre noget var for store for ham selv - og jo i virkeligheden også for arbejdspladsen, hvor stress-niveauet generelt var højt.

Så brug et øjeblik på at spørge dig selv, hvad du kan - og vil - ændre, og vær bevidst om dit valg! Også hvis svaret er, at du ikke vil prøve at gøre noget - med de mulige konsekvenser der kan være heraf. Det kan også være, at du synes, at du har prøvet alt for at ændre på tingene, men at det intet har ændret. I så fald må du tage konsekvensen heraf og enten slutte fred med det (dvs. ændre din håndtering selvom det er svært) eller sige op. Husk: Dit helbred er på spil her, og intet job er vigtigere end det.
​

Jeg giver samtykke til at modtage nyhedsbreve, som jeg til enhver tid kan afmelde, samt at mine data behandles i henhold til gældende privatlivspolitik