Gode råd om stress og et liv i balance |
Gode råd om stress og et liv i balance |
Hvor bruger du din energi?
Hvor er fokus for dine tanker? Hvad bruger du din energi på?
Et helt basalt element i at mindske stress er at blive opmærksom på, hvad du bruger dine tanker og dermed energi på. Er det ting du kan gøre noget ved? Alt for ofte er vi beskæftiget med tanker om noget, som vi alligevel ikke har indflydelse på. Men som vi bruger en masse tid og grublerier på, og som kan medvirke til stress. Det kan være helt oplagte ting som vejret og trafikken, som er vilkår vi ikke kan gøre noget ved. Men andre ting (som vi måske nok har lidt indflydelse på, men som langt mere er afhængig af ting vi ikke har indflydelse på) hører også til her. Det kan være tanker om mulige fyringsrunder på jobbet, hvad andre tænker om os, om jeg får solgt bilen osv. Så hvor er dit fokus? Brug denne øvelse til at holde fokus på det, som er vigtigt - nemlig der hvor du kan gøre noget! Spørg dig selv når tankerne fylder: - Kan jeg gøre noget ved det? Kan jeg handle? Hvis svaret er nej, så beslut dig for ikke at bruge mere tid på det! ("pyt-kassen") Er svaret ja, spørg dernæst dig selv: - Vil jeg gøre noget ved det? Er svaret nej, så beslut dig for ikke at bruge mere tid på det! ("pyt-kassen") Er svaret ja, så beslut dig for, hvad du vil gøre ved det og hvornår du vil gøre det. Med andre ord lav en aftale med dig selv. Eksempelvis kan det være, at du har brug for at tage en snak med chefen eller din partner om noget, der ikke fungerer. Noget der går dig på. Hvis du kan mærke, at du har brug for at gøre noget ved det, så beslut dig for hvornår du vil tage snakken og hold så fast i din aftale med dig selv. Og prøv så at parkere tankerne om det, indtil tidspunktet for snakken opstår. Har du brug for flere gode råd om, hvordan du mindsker stress og kommer i bedre balance?
Få de "5 trin til en hverdag uden stress" :
Jeg giver samtykke til at modtage nyhedsbreve, som jeg til enhver tid kan afmelde, samt at mine data behandles i henhold til gældende privatlivspolitik
|
ForfatterSkriv noget om dig selv. Det behøver ikke være noget vildt eller stort, bare giv et overblik. Arkiver
June 2023
Kategorier |
|
|