Pårørende til en med stress

Hvis du selv er stresset, har du sikkert oplevet, at det kan være vanskeligt at fortælle andre om, hvordan du egentligt har det. Måske oplever du, at de ikke rigtigt forstår. Eller at du ikke helt får den støtte, som du har brug for.

Omvendt kan det også være svært at være den, der er tæt på en stressramt. Det kan være vanskeligt helt at forstå problemet, da det jo ikke er synligt på samme måde som en forstuvet fod. Her forstår man da, at man må tage den med ro. Men det samme gør sig gældende med stress, selvom det ikke er synligt. Her er det hjernen der er "forstuvet", og det påvirker både krop og sind og kan give en række forskellige symptomer - nogle fysiske, nogle psykiske og nogle ses direkte i adfærden som fx  at vedkommende trækker sig.

Det kan være svært at se, at en man holder af lige pludselig ikke helt kan, hvad vedkommende kunne før, eller ikke helt er sig selv. Hvis vedkommende ikke selv har erkendt, at han/hun har stress, kan det være en stor og vigtig hjælp, at du som pårøende fortæller om din oplevelse. Men gå forsigtigt frem og hjælp med at skabe overblik over næste trin fx at opsøge hjælp.

Hvis du aldrig selv har haft stress, kan det være meget svært at forstå og sætte sig ind i, hvad det vil sige. Men prøv alligevel. Husk at stress opleves forskelligt fra person til person, og derfor kan dine egne opfattelser, af hvordan stress kommer til udtryk og hvad der skal gøres, ikke bare overføres.

Som pårørende kan det også være svært at bevare tålmodigheden. Det kan føles som et skridt frem og to tilbage, da det tager tid at komme sig ovenpå en stressbelastning. Men her er det afgørende at forsøge at bevare tålmodigheden for jer begge. Det er nemlig helt sikkert mindst lige så frustrerende for den stressramte. Ofte er det at være stressramt forbundet med frustration, skam og nederlag - støt derfor op så godt du kan ved at påpege de positive tegn og ved at vise, at du er der.

Husk altid at passe på dig selv også undervejs. Det er vigtigt, at du både hjælper som pårørende, men samtidig også passer på din egen energi og sørger for at tanke op på egen energikonto, så godt du kan. Vær åben og tal gerne selv med nogen om det svære ved at være pårørende.

Det kan du som pårørende gøre ved bekymring om stress:

• Spørg ind til hvordan han/hun har det
• Del din bekymring dine observationer/oplevelser med ved-kommende men med respekt for dennes egen oplevelse
• Hjælp med at skabe overblik og prioritere, så der bliver plads til ro og restitution 
• Foreslå og evt. hjælp med at  opsøge professionel hjælp

Det kan du som pårørende gøre, når du er tæt på en stressramt:

• Vis at du er der til at lytte (frem for at give gode råd)
• Giv plads og bak op om tid til ro og alenetid
• Tag i starten så vidt muligt ansvaret for beslutninger 
• Tag så vidt muligt over på mange af de praktiske dagligdags ting såsom madlavning, rengøring, hente børn osv. (men med hensyn til også at passe på dig selv)
• Støt op om de værktøjer vedkommende bruger til at komme ud af stress
• Sænk forventningerne og vær tålmodig - også når der er bedring - for det tager tid at komme sig helt
• Hjælp med at bemærke de små fremskridt og positive ting

Det her bør du undgå:

• Pres - uanset om det er direkte eller indirekte. Stress tager tid, og man kan ikke "tage sig sammen ud af stress"
• Komme med gode råd - lyt i stedet og spørg hvordan du kan hjælpe
• For mange aftaler og forventninger, som vedkommende skal deltage i. Hjælp i stedet med at sørge for tid til restitution
• Skubbe egne behov fuldstændig til side i forsøget på at hjælpe. Du skal også passe på dig selv.

Er du kollega eller leder til en stressramt?
Her gælder det igen, at det er vigtigt at være opsøgende og spørge ind til vedkommende. Hvad har han/hun brug for hjælp til? Hvor er det svært?

​Er du leder så hjælp med at prioritere i opgaverne og sørg for, at der er tilstrækkelig med tid til pauser. Foreslå vedkommende professionel hjælp og tag samtidig stilling til, om der er forhold på arbejdspladsen, der bør ændres for at mindske stress.

Hvis vedkommende er tilbage efter en sygemelding, er der brug for en blid opstart, gerne aftalt i samarbejde med vedkommendes stresspsykolog/stresscoach. Hold tætte opfølgninger i forhold til, om noget skal justeres. Tag hånd om hvordan I som afdeling bedst mulig sikrer god opstart og trivsel, da en sygemelding ofte påvirker hele afdelingen.

---

Sig farvel til uro, tankemylder eller dårlig søvn - hent miniguiden:

​Jeg samtykker til at modtage nyhedsbreve, som jeg til enhver tid kan afmelde, samt at mine data behandles i henhold til gældende privatlivspolitik